Magnificent Mile

Magnificent Mile - Chicago

Næsten to kilometers shopping! Det er noget, der får hjerte til at banke. Men ophidselsen stopper ikke her, fordi dette berømte område har meget mere at tilbyde. Det er klart, at shopping er førsteprioritet, men der er mulighed for rundvisning, at spise middag og meget andet.

Hvis du har en lille arkitektdrøm i maven, så start i LEGO-butikken på N. Michigan Ave 520 og byg en skyskraber med din søn eller datter. Du kan købe et bord eller en T-shirt, eller få et samlesæt af Sears Tower.

Hvis din datter er mere interesseret i dukker, er der the Amerikan Girl Place på East Chicago 111. Se en live teaterforestilling eller tag en kop the, mens hun shopper i butikken.

Besøg Hershey’s (en verden af chokolade og desserter) og se hvad der var begyndelsen på Milton Hersheys slik-rige. Hvis du ikke fik nok i Hershey’s, er her også Ghiradelli’s. Hvis du endnu ikke er kørt død i desserter, så prøv nogle dødlækre ostekager på the Cheesecake Factory på N. Michigan Ave 875.

Nu hvor du har fået rigeligt med sukker, så stepdans i Fred Astaire Dance Studio på N. Michigan 200 og få nogle tips. I dette verdensberømte studie undervises der i alverdens danse.

Nu hvor du er klar til det helt store, så vals ned til Drury Lane Theater på E. Chestnut 175. De vil måske ikke lade dig prøve, men i det mindste kan du se hvordan de professionelle gør det.

Er du ikke klar til at side ned? Så gå over til Chicago Ave og Michigan Ave og se the Old Water Tower & Pumping Station – det eneste bemærkelsesværdige, historiske, der overlevede Den store Chicago Brand. Men sommetider får du mere end du betaler for. Tonsvis af interessante fotografier af det gamle Chicago.

Foretrækker du nogen gange noget mere moderne? Så prøv the Museum of Contemporary Art på E. Chicago Ave 220. Fotografier, skulpturer, malerier, videoer i massevis er forvaret her. Tjek programmet for at se, om du kan nå en af live-forestillingerne.

Er du træt af at gå nu? Så sæt dig ned på Grand Lux Cafe på N. Michigan Ave 600. Udformet efter Europas bistroer, er der noget på menuen, der vil glæde selv den mest kræsne. Bageriet vil lave en dessert, hvis du vil vente på det.

Hvis du foretrækker noget lidt stærkere mad, så gå i stedet ind i Heaven on Seven på N. Michigan Ave 600. Menuen er fra Cajun og Creole. Hvis du nogensinde har været i denne sydlige by, vil du vide, at dette er den ægte vare.

Italiensk er måske, som for tusindvis af Chicago-fødte, mere din stil. Gå ind i Cafe Spiaggia på N. Michigan Ave 980 og få et glas vin og nogle af de fineste italienske retter nogen steder i byen.

Og angående shopping – prøv Bloomingdale’s, Saks, Nordstrom’s, Marshall Field, Lord&Tayler eller Tiffany’s for en eksklusiv oplevelse. Har du stadig penge tilbage? Hvad med Cartier, Burberry, Hermes eller Armani? Ikke tilfreds? Fint, gå til Nieman Marcus, som er hjembyens fordel.

Hvis du i de mere end 460 butikker ikke kan finde noget at købe, kan du bare kigge. Det er også okay.

Street View fra Magnificent Mile i Chicago

John Hancock Center

John Hancock Center - Chicago
John Hancock Center

Ikke den højeste bygning i Chicago, men helt sikkert en af de mest fremragende. Med sine karakteristiske tvillingeantenner på toppen og X-formede linjer på facaden, er denne bygning et arkitektonisk vidunder. Den blev færdiggjort i 1969, men det er svært at forestille sig, at den ikke altid har været en del af Chicago.

Med den unikke arkitektur er bygningen et særsyn, selv fra jorden. Men the Hancock tilbyder gæster et af de bedste observatorier i USA, som giver en af de bedste udsigter nogen steder, på en klar dag kan man se hele Chicago og meget mere ud over det.

Der er også rigeligt med klare dage i Chicago. Byen bliver ikke kaldt the Windy City for ingenting. De klare himler, giver fantastiske udsigter fra de prisvindende bygninger i Chicago. Du kan også se snesevis af kilometer og få en fornemmelse af prærierne, hvorfra byen udsprang, ved at kigge ud over Illinois, Indiana og Wisconsin.

The Sinature Room og Louge på 95. og 96. etage er også passende navngivet. Gæster kan spise middag på nogle af de bedste steder i Chicago, mens de betragter udsigten og finde loungen, for at nyde noget godt jazzmusik, og derefter gå ned til observatoriet en etage under.

Observatorietagen tilbyder udstillinger, der forklarer bygningens usædvanlige konstruktion og meget om byen i sig selv. Sørg for at bruge noget tid på at betragte væggen, der er 80 meter høj og rummer mere end 100 billeder af Chicagos historie. Du kan også drage fordel af Chicagos Vinduer, som viser dig et utal af de mest populære turiststeder i byen.

I et indelukket område kan besøgende mærke den berømte vind, der giver byen dens øgenavn. Vær forberedt, for vinden er til tider så stærk, at vindstød på 98 kilometer i timen i marts 2002 løsrev et stillads, som væltede og smadrede flere biler.

På 44. etage er der et værelse, der har USAs højeste indendørs swimmingpool. Tag en dukkert og nyd udsigten på samme tid. Andre dele af interiøret er blevet flyttet og værelset er også et syn i sig selv med dets kalkstensoverflade.

Den elliptiske plads, hvor du kan nyde planterne, der afspiller de skiftende årstider, fuldfører turen. Sørg for om natten at kigge op, for at se båndet af hvide lys rundt om toppen, der oplyser en af Chicagos arkitektoniske ikoner.

Lokaliseret på N. Michigan Ave 875 midt i Magnificent Mile, finder du mange andre attraktioner. Den hurtige elevator kan føre dig op til toppen på 40 sekunder. Men vær forberedt på at vendte på billetter og på at tage turen op. ”Big John” er meget populær.

Street View fra John Hancock Center i Chicago

Chicagos parker

Med mere end 500 parker at vælge imellem i Chicago vil det måske være svært at bestemme sig for, hvilken man skal besøge. Men nogle af de største har fået deres gode ry fra alt det, de tilbyder besøgende.

Grant Park - Chicago
Grant Park

Grant Park strækker sig fra Campus museet på Lake Shore Drive og Roosevelt Road til den nordlige del af den verdensberømte Prudential Building. Parken er i høj grad resultatet af Montgomery Wards anstrengelser – stifter af stormagasinskæden. Han lagde pres på byen til at opføre Grant Park.

Her finder du det berømte springvand Buckingham Fountain, der glædeligt sprøjter hele sommeren. Det er lokaliseret på East Columbus drive 301 og blev opført i 1927 med en næsten 3 millioner dollars renovation i 1994. Med dets fire søheste skyder det vandet mere end 45 meter op i luften hver time.

Millennium Park, en del af Grant Park, er en af de nyeste tilføjelser, som begyndte omkring starten af det 21. århundrede. Parken var under diskussion i 20 år, og har nu en størrelse på 10 hektar i hjertet af byen. Parken grænser op til Michigan Avenue til vest, Columbus Drive til øst og gaderne Randolf og Monroe.

I parken er der store græsplæner, moderne kunst og en spektakulær udsigt ud over Chicago. Skulpturer og gangbroer har erstattet jernbaner og parkeringspladser.

Lincoln Park - Chicago
Lincoln Park

Blandt de andre store parker er Lincoln Park, som i 1850’erne begyndte som en lille offentlig kirkegård. I 1860 blev en sektion på 60 hektar opført af byen og opkaldt efter præsidenten efter snigmordet på ham i 1865. I 1950 var parken vokset til dens nuværende størrelse på 1.208 hektar.

I parken findes en stor statue af the Thin Man fra Troldmanden fra Oz. Forfatteren Frank Baum boede i Chicago omkring skiftet til det 20. århundrede. Der er Lincoln Park Boat Club sammen med alle former for sportsaktiviteter. Her er også den berømte Lincoln Park Zoo med hundredvis af dyr at se på.

Der er ét område, hvis navn kunne være misledende, men som besøgende uden tvivl ønsker at se: Hyde Park. Det er ikke rigtig en park, men et kvarter, som er fyldt med arkitektoniske vidundere. Frank Lloyd Wrights Robie House er her, beliggende blandt de fineste huse, der nogensinde er blevet opført.

Hyde Park begyndte sit liv i 1850’erne nær Illinois Central Railroad, og voksede hurtigt til at blive et af de fineste boligområder. Med snesevis af butikker og restauranter langs gader med træer omkring, bliver det til en besøgendes paradis i den travle by. Tæt på er the Museum of Science and Industry (Videnskabs- og Industrimuseet).

Du vil ikke have tid til at besøge alle Chicagos mange parker, men du kan se de store parker og nyde en afslappende og sjov dag i hvilken som helst af dem.

Afslutningsvis skal det lige nævnes, at ChicagoGuiden har et tæt samarbejde med hjemmesiden RejseSpion. Det er en service, som finder nogle af nettes bedste tilbud på ferier. Her vil du ofte kunne finde et stort udvalg af billige rejser til USA både i form af pakkerejser, men også tilbud, hvor fly og hotel skal bestilles individuelt. Måske finder du dit næste USA-eventyr der.


Rejseforsikringsguiden.dk – Rejseforsikring USA

Brookfield Zoo

Brookfield Zoo - Chicago

Chicago er blandt turister meget populær for store bygninger, restauranter og shopping. Men en af hovedattraktionerne, både for lokale og for besøgende, forbliver Brookfield Zoo. Den åbnede i 1934, og er lokaliseret på 216 hektar, omkring 22 kilometer fra centrum. Attraktionen og beliggenheden er perfekt for dem, der leder efter noget lige udenfor storbyen i forstaden Brookfield.

Brookfield Zoo, som var innovativ fra starten, var blandt de første til at bruge voldgrave og andre former for indhegning i stedet for bure. Dette er nu bredt benyttet i verdensberømte zoologiske haver, som San Diego Zoo og Bronx Zoo.

Brookfield Zoo bød på den første Giant Panda udstilling i USA og det er fortsat en stor attraktion. Den første panda, Su-Lin, er blevet udstillet og kan ses på Chicagos Field Museum of Natural History.

I 1960 byggede den zoologiske have landets første indendørs delfinbassin, og i 1980’erne introducerede de den første simulerede regnskov. Den tropiske regnskov leverer skygge og grene for aberne at lege i, mens fugle flyver ind og ud mellem grenene. Besøgende kan betragte dyrene, der løber omkring under et simuleret tordenvejr.

Med kunstige landskaber og over 2.000 dyr (mere end 400 arter), lever den fuldt ud op til sit rygte som en af verdens mest fremragende zoologiske haver. The Australia House huser mange af de indfødte arter. The Baboon Island er et område, hvor disse interessante aktive og larmende relaterede til aberne går frit omkring. The Reptile House har snesevis af slanger, firben og andre dyr, der knap kan kategoriseres.

The Pachyderm House er hjemsted for to kæmpe elefanter, engang hjemsted for Zitty, en 6,5 ton hanelefant. Det stakkels dyr var begrænset til et indendørs bur i næsten 30 år, efter den angreb en dyrepasser i 1941. Efter den blev sat i det fri i 1973, faldt den to år efter desværre i en voldgrav og døde syv måneder efter.

Blandt andre berømte dyr i zooen er Binti Jua, en lavlands gorilla. I august 1996 faldt en ung dreng ned i hendes indhegning, men hun samlede ham bare op og satte ham tilbage. Hun udførte samme handling mange gange, blandt andet tog hun sin egen baby, Koola, hen til dyrepasserne til undersøgelse.

Zooen har en af de største desmodyr-samlinger på over 30 dyr, der synligt løber rundt bag glas. Der er dværgflodheste, der er meget mindre end normalt, men ligeså hårde og voldsomme.

Der er også fredelige dyr, herunder de tre sjove dovendyr. De bomuldsdækkede aber fra Central- eller Sydafrika er også sjove. Der er en usædvanlig type heste, den norske fjordhest, som vil være interessant for hesteelskere. Krybdyrfans kan se Sungazer firbenet og indigoslangen.

Med kun 20 minutter i taxa fra centrum, eller omkring 30 minutter i bus, er zooen nem at komme til og du kan bruge hele dagen der, inden du tager tilbage til dit hotel.

Kort over Brookfield Zoo i Chicago